Oktober: Hak en top, træk bare roen op!

Ja det var de gode gamle dage! Der blev arbejdet hårdt og mange gange var det vådt og koldt, når roerne skulle op.

Det meste foregik med håndkraft, roetoppen skulle hukkes af og roerne blev samlet i bunker, som bagefter blev læsset på vognen. Det gav varmen og ømme muskler.
Jeg har selv været med til at hukke top af og samle bunker efter min mor havde trukket roerne op og lagt dem i rækker.

Dette billede er fra 1940érne på Sandbjerg Hede, hvor Anton Lund, min far Kristian Jensen og min mor Dagny Jensen er i fuld sving på marken.